Jagt i Sverige og Norge

Sverige

Sverige er et fantsatisk jagtland! Fra klassisk elgjagt til sneppejagt på Gotland, rypejagt i fjeldet, jagt på tjur, hjerpe og urfugl i de dybe skove.

Jagtretten følger som hovedregl ejendomsretten. I de sydlige Sverige er jagten oftes aftale i fællesskab som vi kender det i Danmark. Länsstyrelsen udstikker retningslinjer for afskydningen for de store arter.

I Värmland, Darlarne, og Jämtland giver ejendomsretten til mindre ejendomme ofte jagret til store fælles arealer, hvor småvildtjagten er fri og især elgjagten udøves i fællesskab.

Når du køber en ejendom i Sverige, følger jagtretten normalt med ejendommen og giver dig ret til at drive jagt på den tilhørende jord. Du kan enten selv udøve jagten eller overlade jagtretten til andre gennem en privat aftale, eksempelvis ved udlejning eller bortforpagtning af jagtretten. Hvis ejendommen er bortforpagtet som landbrugsjord, tilfalder jagtretten som hovedregel forpagteren, medmindre andet er aftalt mellem parterne.

Selvom jagtretten normalt følger ejerskabet, kan der gælde særlige regler eller begrænsninger, hvis ejendommen ligger inden for: rensdyrgræsningsområder (renskötselområde), statslige skovområder (kronopark), naturreservater eller fx nationalparker.

Länsstyrelsen er den regionale myndighed med ansvar for vildt- og jagtforvaltningen i Sverige. Myndigheden har blandt andet følgende opgaver: registrering af jagtområder, administration af forvaltningen af elg- og kronhjortebestande, forvaltning af store rovdyr, tilladelser til beskyttelsesjagt, tilskud til forebyggelse af vildtskader, monitorering af vildtbestandene.

Länsstyrelsen fastsætter desuden grænser og vedtægter for vildtforvaltningsområder (viltvårdsområden). Et vildtforvaltningsområde (VVO) består af flere ejendomme, som er gået sammen om fælles jagtudøvelse og vildtpleje. Formålet er at skabe større sammenhængende områder, hvor jagt og vildtforvaltning kan gennemføres mere effektivt. Når flere lodsejere samarbejder, bliver det lettere at: koordinere jagten, regulere vildtbestandene, gennemføre vildtpleje, opfylde fælles forvaltningsmål.

Et VVO omfatter typisk et område omkring en landsby og udgør som regel flere hundrede hektar – ofte flere tusinde hektar.

Hvis en ejendom indgår i et VVO, bliver du automatisk medlem af områdets vildtforvaltningsforening (viltvårdsområdesförening). Som medlem får du normalt: jagtret inden for hele VVO’ets område, mindst ét jagtretsbevis, stemmeret på generalforsamlingen. Antallet af jagtretsbeviser afhænger ofte af ejendommens størrelse. Mange foreninger kræver et bestemt minimumsareal, før der tildeles mere end ét bevis.

En væsentlig fordel ved medlemskab af et VVO er, at medlemmerne som udgangspunkt kan jage på hinandens arealer inden for området efter foreningens regler. Jagtretten organiseres dermed på tværs af ejendomsgrænserne, hvilket giver adgang til større og mere sammenhængende jagtområder.

I Sverige er det almindeligt, at især elgjagten organiseres og gennemføres i fællesskab. Jagt på småvildt er derimod ofte mere frit tilgængelig for medlemmerne, dog altid inden for de rammer og regler, som det enkelte VVO har fastsat. Typisk er der begrænsning på hvor mange gæster man kan tage med på jagt.

Norge

Tilsvarende fantastisk er Norge som jagtland. Det er bare nemmere at komme på jagt i Sverige. I Norge kan man købe/leje jagtområder via Inatur som er en fælles portal for jagt- og friluftsoplevelser. Mange arealer er private i Norge og derfor ikke tilgængelige. Mange nordmænd tager da også på jagt i Sverige. Det er nem at rejse med våben i både Norge og Sverige. Du skal anmelde våben til de respektive myndigheder før indrejse. Det samme gælder hunde. Statsligt jagtkort bestilles digitalt. 

Rypejagt

Absolut intet slår rypejagt i de nordiske fjelde. Her er Aya med rype i vores favoritområde. 

Jagt på skovfugle – Tjur og Urfugl er også fantastisk. 

Vi har flere skovejendomme til salg som giver dig jagtret på store arealer, hvor der er skovfugle. Vi kan finde ejendomme som giver adgang til rypejagt.

 

Translate »
Scroll to Top